Er du en stærk projektleder med solid teknisk forståelse?
Vi skal være flere til at løse vores mange spændende opgaver indenfor automation. Du indgår i et team, hvor du leder et automationsprojekt igennem alle faserne i tæt dialog med kunden og sparring med kollegaerne.
I vores produktion bygger vi komplette anlæg, derfor varetager vi selv opbygning af styringer og programmering in-house. Blaaholm, som købte ScanRobot i 2016, er en virksomhed i vækst, hvor innovative løsninger og gode kunderelationer er i højsædet.
Kort om jobbet
Som en del af en ambitiøs organisation vil du hos Blaaholm få et udfordrende og selvstændigt
job med en afvekslende hverdag. I stillingen som projektleder finder du i samarbejde med kunden frem til den bedste løsning. Du er med i alle faser fra tilbudsfasen, konstruktionsfasen, installation til endelig implementering, og opfølgning.
Arbejdsopgaver
Omdrejningspunktet i din profil er følgende opgaver:
- Tegning og konstruktion
- Projektledelse
- Kundekontakt
- Økonomistyring
Din succes vil afhænge af din evne til at drive projekter og bruge din tekniske indsigt til at arbejde
tværgående i virksomheden.