Processen
”Lige fra dialog om opgaven til tilbud og den færdige løsning har der været en fantastisk god dialog.” Udtaler Project Manager Jens Sørensen fra Kosan Crisplant og fortsætter:
"Der var ikke langt fra ord til handling. En velfungerende prototype blev hurtigt fremstillet, hvilket var fremmende for den videre dialog. Blaaholm havde en god forståelse for opgaven og er tekniske dygtige.”
Løsning
Den færdige løsning blev 10 svejsestationer der hver kan håndtere 60 gasflasker i timen. Den samlede leverance inkl. reservedele var en ordre på mere end tre mio. kroner og opstilles i Egypten og Bolivia. I de to lande udgør gasflasker en væsentlig del af energiforsyningen, og det er derfor meget vigtigt at gasflasker har en lang levetid.
Samarbejdet
Der har begge veje været et godt samarbejde. John Frederiksen udtaler om samarbejdet: ”Godt og solidt og alt er leveret til tiden. Vi har haft et enkelt problem: Der manglede følgesedler og mærker på kasserne."
”Blaaholm er en solid leverandør, der sætter kunden i centrum, hvorfor vi gerne vil anbefale Blaaholm som leverandør til andre,” slutter John Frederiksen.
Kosan Crisplant Group
Kosan Crisplant Group er en projektorienteret virksomhed, der leverer anlæg til påfyldning og vedligeholdelse af gasflasker. Der tilbydes endvidere After-sales service og Facility Management.
Siden 1951 har gruppen leveret til 2400 fabrikker i 120 lande over hele verden.
Koncernen har datterselskaber i Algeriet, Brasilien, Cameroun, Frankrig, Indien, Italien, Jordan, Malaysia, Mexico, Portugal, Rumænien, Sri Lanka og USA, og er verdens førende selskab inden for sit felt.