Muris fra Tyskland tager mange oplevelser med hjem fra sin praktik i Blaaholm

Oprettet d.

Muris fra Tyskland tager mange oplevelser med hjem fra sin praktik i Blaaholm
Muris fra Tyskland tager mange oplevelser med hjem fra sin praktik i Blaaholm
Muris fra Tyskland tager mange oplevelser med hjem fra sin praktik i Blaaholm

I de sidste par uger er den 22-årige Muris Rahmanovic fra Dortmund kommet cyklende til arbejdet hos Blaaholm for at opleve kulturen og blive introduceret til nye arbejdsopgaver på en dansk arbejdsplads.

Blaaholms Nanna Møller har taget sig af Muris og introduceret han til svejseopgaver, ophæftning og montagearbejde. Muris går på den tyske skole Robert-Bosch-Berufskolleg i Dortmund som Rybners har et samarbejde med. Sammen med 8 andre tyske studerende har de taget turen fra Dortmund til Esbjerg og alle har de været i praktik hos virksomheder i Esbjerg. Rybners har stillet cykler til rådighed, så hver morgen fik de vind i håret på cykel ud til deres praktiksteder.   

Muris har iført sig sikkerhedsbriller samt arbejdshandsker og gør klar til at slibe. ”Jeg har virkeligt haft et lærerigt praktikophold hos Blaaholm. Jeg har mødt mange venlige medarbejdere og arbejdsmiljøet er helt i top. Jeg var meget nervøs den første dag jeg ankom, men jeg blev hurtig tryg blandt Blaaholms medarbejdere og ledere” fortæller Muris. 

I Tyskland er Muris under uddannelse på Fachhochschulreife og hans praktik i Tyskland er som rørlægger, så han bliver introduceret for helt nye opgaver i Blaaholms værksteder.  ”Jeg har oplevet hvordan jeres værkfører Mikael går en runde hver morgen kl. 7 i produktionen og taler med medarbejderne for at drøfte opgaverne. Det fungerer bare rigtig godt. Det vil jeg helt klart tage med mig til Tyskland” fortæller Muris. 

Nanna Møller, der har introduceret Muris for opgaverne, fortæller at det har været en fornøjelse at have Muris i praktik, da han er ivrig for at lære nyt.  ”Det er mit første besøg i Danmark, men jeg kan sagtens se mig selv komme tilbage, og jeg vil klart anbefale andre tyske studerende at søge et praktikophold i Danmark” fortæller Muris.