Praktikanterne Casper og Jens sendes afsted mange erfaringer rigere

Oprettet d.

Praktikanterne Casper og Jens sendes afsted mange erfaringer rigere
Praktikanterne Casper og Jens sendes afsted mange erfaringer rigere

I Blaaholm har vi haft stor gavn af praktikanterne Casper Sørensen og Jens Pedersen. De startede op i februar 2018 og har netop afsluttet deres 4 måneders praktik i Blaaholm som produktionsteknologer. Vi har bedt dem evaluere deres praktikophold hos os.

”Jeg synes det har været spændende at arbejde i SolidWorks. Det har virkeligt været en øjenåbner for mig hvor fedt det program er. Jeg har faktisk lært meget mere end jeg havde forestillet mig i praktikperioden. Ånden i Blaaholm er god for alle springer gerne til for at hjælpe” fortæller Casper Sørensen.

Casper har været tilknyttet Blaaholm Automation og har lavet layouts til en række projekter med faglig sparring og support fra salgschef Simon Bak. ”Det er lækkert at jeg har fået lov til at arbejde selvstændigt. Mit afgangsprojekt er også et Blaaholm projekt, som jeg har arbejdet med” uddyber Casper Sørensen.  Casper har valgt efter praktikperioden at læse videre til Teknisk Manager Offshore.    

Jens Pedersen har været tilknyttet flere projekter og har nydt at kunne fordybe sig i projekterne. ”Jeg har arbejdet med idefase til en malerrobot på baggrund af et besøg hos en kunde, hvor kunden redegjorde for en række tekniske udfordringer. Samtidigt har jeg arbejdet på tilretning af manualer, så fastgørelse af maskinerne under transport også fremgår af manualerne for at undgå transportskader på udstyret” fortæller Jens.

”Jeg føler at vi i praktikperioden har bidraget med kvalitet. Jo mere man giver i firmaet, jo mere får man. På en 10-skala, så evaluerer jeg at mit praktikophold til en 9 – 10 stykker. Jeg har virkelig sat pris på at være her og siddet med nogle gode opgaver ” slutter Jens. Jens har i sit afgangsprojekt arbejdet med håndtering af iltflasker på en transportvogn på Sydvestjysk Sygehus. Jens har været aktiv jobsøgende i sin afsluttende studieperiode, og det har allerede givet pote. Han er startet i job hos en af Blaaholms leverandører med spændende og udfordrende opgaver.     

I Blaaholm takker vi Casper og Jens for indsatsen og ønsker dem det bedste på deres videre vej.