God kvalitet, levering til tiden og den rigtige pris

Opgaven

John Frederiksen, Manager World Wide Sourcing fra Kosan Crisplant fortæller om opgaven og hvorfor Blaaholm blev valgt som leverandør:

 

”Der skulle udvikles maskiner, som automatiserede svejseprocessen når en gasflaske skal repareres. Vi vidste at Blaaholm har derigtige kompetencer, hvorfor de blev inviteretmed i vores udbudsrunde. Efterfølgende blev

Blaaholm valgt på grund af: God kvalitet, prisen var i den rigtige ”ende” ”og de kunne leve op til vores forventning til leveringstid.”

Processen

”Lige fra dialog om opgaven til tilbud og den færdige løsning har der været en fantastisk god dialog.” Udtaler Project Manager Jens Sørensen fra Kosan Crisplant og fortsætter:

 

"Der var ikke langt fra ord til handling. En velfungerende prototype blev hurtigt fremstillet, hvilket var fremmende for for den videre dialog. Blaaholm havde en god forståelse for opgaven og er tekniske dygtige.”

Løsning

10 svejsestationer der hver kan håndtere 60 gasflasker i timen. Den samlede leverance inkl. reservedele var en ordre på mere end tre mio. kr. og opstilles i Egypten og Bolivia. I de to lande udgør gasflasker en væsentlig del af energiforsyningen. Ikke mindst til madlavning for fattige egyptiske husmødre, der er meget afhængighed af billig flaskegas.*

Samarbejdet

Der har begge veje været et godt samarbejde. John Frederiksen udtaler om samarbejdet:

”Godt og solidt og alt er leveret til tiden. Vi har haft et enkelt problem: Der manglede følgesedler og mærker på kasserne.”
 

”Blaaholm er en solid leverandør, der sætter kunden i centrum, hvorfor vi gerne vil anbefale Blaaholm som leverandør til andre,” slutter John Frederiksen.

 

*Vigtigheden af flaskegas understreges af en kidnapningssag fra Egypten, hvor løsesummen skulle udbetales i flaskegas. JP bragte i 2012 en artikel om kidnapningen


Hent casestorien som PDF >>

Fakta Boks



John Frederiksen    Jens Sørensen

Kosan Crisplant Group er en projektorienteret virksomhed, der leverer anlæg til påfyldning og vedligeholdelse af gasflasker. Der tilbydes endvidere After-sales service og Facility Management.

Siden 1951 har gruppen leveret til 2400 fabrikker i 120 lande over hele verden.

Koncernen har datterselskaber i Algeriet, Brasilien, Cameroun, Frankrig, Indien, Italien, Jordan, Malaysia, Mexico, Portugal, Rumænien, Sri Lanka og USA, og er verdens førende selskab inden for sit felt.


Kosan Crisplant Group har ca. 300 ansatte og en omsætning på ca. 52 mil. EUR.