HN Group A/S

Opgaven

En forespørgsel fra en kunde nødvendiggjorde nyt robotanlæg hos HN Group i Billund. En af specifikationerne til anlægget var en reduceret cyklustid, hvor den fylder 16 bøsninger i 2 fiksturer, da det er afgørende for samspillet med en støbemaskine. En traversrobot henter bøsningerne og fører dem til støbemaskinen. Produktionssikkerhed, optimering af betjening og vedligehold var også krav på det nye robotanlæg. 

Løsningen

Steen Nielsen fortæller om løsningen ”Vi har fået en robotløsning fra Blaaholm der er fremtidssikret.  Robotløsningen dør ikke med produktet. Den online-support skaber stor værdi, så vi sikrer høj oppetid i vores 24/7 produktion. Blaaholm er dygtige til at finde alternative løsninger på vores udfordringer. Alle parametre var baggrunden for valget af Blaaholm som leverandør.”

 

”Med den nye løsning opnår vi nem betjening og nemt vedligehold, da der er færre sliddele, set i forhold til vores gamle anlæg. Og Vision kameraerne er en intelligent løsning til udseparering samt orientering af messingbøsningerne, og detektering af fyldt emnefikstur ” uddyber projektleder Henning Petersen fra HN Group.

 

”Robotanlægget er mere produktionssikker end vores gamle løsning. Løsningen er samtidigt skalerbar, og vi kan tiltrække flere kunder med løsningen. Det er første robotanlæg vi indkører med online-support, og med vores 24/7 produktion og store maskinpark er det en vigtig parameter for os” forklarer Henning.   

Samarbejdet

”I vores produktion har vi udfordringer med pladsen, så placering i forhold til eksisterende maskinpark var afgørende. Vi har haft et meget fint samarbejde med Bo Hansen, projektleder hos Blaaholm, og vi fik løst udfordringen med pladsen i konstruktionsfasen. Vi har haft en god dialog gennem hele projektet, især også dialogen i forhold til vores værktøjsmager, som er vigtig for os i processen.” fortæller Henning.  

 

To opstillere hos HN Group har modtaget undervisning på anlægget af Lasse Sonnichsen, robottekniker i Blaaholm. Operatørerne har lært at betjene maskinen, og nu ved de præcist hvad den online-support betyder og hvordan supporten kan foregå, så produktionsstop hurtigt kan blive afhjulpet.      


Hent casestorien som PDF >>

 

 
 
Fakta Boks

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produktionsdirektør Steen Nielsen 

 

HN Group skaber løsninger og produkter i sprøjtestøbt og thermoformet plast. Kundernes behov og udfordringer sættes i centrum - og kun ét resultat kendes: Perfektion - støbt i plast.

 

Med egen værktøjsafdeling er HN Group desuden i stand til at minimere "time to market" og holde kunderne inde i kampen, fx. gennem rapid prototyping og prøveværktøjer. 

 

Hos HN Group tror de på. at nøglen til succes ligger i at have det optimale miks af mennesker og maskiner, Derfor investerer HN Group kraftigt i såvel uddannelse som ny teknologi med det synlige resultat, at de i dag har nogle af branchens dygtige plastspecialister og desuden råder over en højteknologisk maskinpark.