CFO

 

07/11/2019

 

Vil du arbejde med økonomistyring i en stærk projektorganiseret virksomhed?

Blaaholm er en dynamisk projektorganiseret virksomhed. Det betyder, at organisationens opgaver udføres i projekter og flere projekter udføres sideløbende. Dette stiller store krav til vores nye CFO.

Om Jobbet

Som virksomhedens CFO bliver du virksomhedens primære regnskabsmæssige ressource, hvilket betyder, at du vil få ansvaret for økonomifunktionen fra A-Z. 

Du vil referere direkte til den administrerende direktør og

  • fungere som sparringspartner i forhold til virksomhedens økonomiske udvikling
  • deltage aktivt i budgettering
  • sikre den løbende ledelsesrapportering til både divisions- og afdelingsledere samt direktør og bestyrelse
  • udvikle og optimere virksomhedens processer og arbejdsgange
  • følge op på igangværende projekter og deres økonomi

Derudover skal du sikre udførelsen af både små og store opgaver som debitor/kreditor/finansbogholderi, likviditetsstyring, månedsregnskab, forberedelse af årsregnskab til revisor, løn, daglige afstemninger af diverse konti, administrative HR opgaver, kontakt til bank, myndigheder, Moms, skat, mm.

Til at hjælpe dig i afdelingen er der en økonomimedarbejder, og i en overgangsperiode vil der være støtte fra en interim økonomikonsulent i forhold til projektøkonomi.

Din baggrund

Du har en bred erfaring med allround regnskab og har siddet i en lignende stilling eller du har en baggrund som revisor suppleret med HD i Regnskab. Det er et krav, at du har arbejdet med regnskabsaflæggelse og budgettering i en projektorganiseret virksomhed tidligere og at du har erfaring med at læse og forstå kontrakter og aftalebestemmelser

Som person er du

  • struktureret, selvkørende og tager ansvar for dine opgaver
  • en afslutter - robust og vedholdende - og med vilje og evne til at interessere dig for detaljen
  • resultatorienteret og arbejder ihærdigt på at nå dine mål
  • kompromisløs i forhold til at levere høj kvalitet til tiden
  • fleksibel, serviceminded og indstillet på at hjælpe til, hvor der er behov.
  • i stand til at kommunikere med positiv gennemslagskraft i forhold til ledergruppe, divisions- og afdelingsansvarlige, projektledere og salgschefer

IT-kompetencer

Du kender C5 og er superbruger i Excel

Sprog

Flydende i engelsk i skrift og tale

Det får du

  • Mulighed for sikre at Blaaholm får det absolut bedste administrative fundament at vækste på
  • Indflydelse i en flad organisation med korte beslutningsprocesser
  • Godt samarbejde på tværs med særdeles dygtige kolleger, der værdsætter en uformel og humoristisk tone
  • Gode udviklingsmuligheder

Det er vi

Blaaholm er en moderne og uformel arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra ord til handling. Opgaverne løses hurtigt og effektivt i tæt samarbejde med 75 dedikerede kolleger i et rart og uhøjtideligt miljø. Læs mere om virksomheden på www.blaaholm.com

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til jobbet, inden du sender din ansøgning, så er du velkommen til at kontakte Jan Tingleff Bruun på jtb@blaaholm.com eller på 2080 8180

Send din ansøgning

Er jobbet noget for dig, så send din ansøgning til Ekstern HR partner på sonja@stokholm.dk hurtigst muligt. Mrk. Ansøgningen ”CFO”

 

Vi ansætter, når vi har den rette kandidat til jobbet, og vi glæder os til at høre fra dig.

 

Se jobopslaget som PDF >>