Udvidelse - nyt byggeri

Blaaholm – udvidelse 2017

I 2017 har vi bygget til igen og udvidet produktionsarealet. Vores aluminiums afdeling er flyttet i ny 1000 m2 stor produktionshal.

Hallens indretning betyder at vi kan konstruere og producere store og tunge aluminiums konstruktioner, langt større end vi tidligere har været i stand til. Hallens løftehøjde på 8 meter, en 8 tons traverskran samt en 6x6 meter port sikrer dette. Vores TIG og MIG svejseværker er flyttet ind i den nye hal.



Blaaholm producerer aluminiumskonstruktionerne primært til kunder i vind og olie/gas industrien.

Vores aluminiums svejsere er certificeret efter ISO 9606-2 standarden, og der svejses efter kvalificerede svejseprocedurer. Medarbejderne glæder sig over de nye produktionsfaciliteter, og det kommer til at gavne vores kunder i høj grad.