Servicechef

09/05/2018

Selvstændigt ansvar for serviceafdeling i Varde i en ambitiøs organisation

Her er jobbet for dig, der kan lide alsidighed i hverdagen. Frihed under ansvar og høj grad af mulighed for at sætte dit præg på Blaaholms videre udvikling.

 

  • Har du en god teknisk baggrund?
  • Kan du dokumentere resultater med udvikling af kommercielle servicekoncepter?
  • Bliver du opfattet som en synlig leder, som går forrest, viser vejen og sikrer, at både teamet og du selv når målene?

 

Så kan du være den servicechef, vi søger hos Blaaholm. 15 kvalificerede og fleksible serviceteknikere står klar 24/7/365. Hos Blaaholm arbejder alle sammen for at sikre, at løsningerne altid lever op til kundens krav. Derfor er høj håndværksmæssig kvalitet til aftalt tid og pris afgørende. Der er mange spændende kunder, der dagligt udfordrer med komplekse problemstillinger.  Alle sætter en ære i at løse kundens behov, og er stolte over de mange positive tilbagemeldinger, kunderne giver.

 

Du vil få stor indflydelse i en dynamisk virksomhed, hvor dit ansvarsområde betragtes som en afgørende strategisk driver for virksomhedens forsatte vækstambitioner, hvor service indgår som et vigtigt element i strategiplanen.

 

Du får en solid organisation i ryggen samt god mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.

 

Se stillingsopslaget her som PDF>>

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Torben Blaaholm på 4127 0027.

Send en ansøgning

Er jobbet noget for dig, så send din ansøgning og CV til Ekstern HR Partner: sonja@stokholm.dk hurtigst muligt. Mrk. Ansøgningen ”Servicechef”

 

Vi ansætter, når vi har den rette kandidat til jobbet og vi glæder os til at høre fra dig.