Vi indstiller Kjærgaard Paprør til DIRA Automationsprisen 2018

Oprettet d.

Vi indstiller Kjærgaard Paprør til DIRA Automationsprisen 2018

Igennem 8 år har Blaaholm haft et tæt partnerskab med Kjærgaard Paprør i Gørding og fulgt udviklingen i virksomheden. Blaaholm har leveret 4 robotanlæg til Kjærgaard Paprør og det femte anlæg er ved at blive indkørt.

 

Vi er imponeret over udviklingen hos Kjærgaard Paprør og indstiller dem til DIRA Automatiseringsprisen 2018. Kjærgaard er en lille vestjysk familievirksomhed, der viser styrke og kan inspirere andre danske industrivirksomheder til udvikling og resultater via automatiseringer.

 

Kjærgaard Paprør har på fornemste vis opnået;  

  • Øget omsætning over 10 år fra 18 til 28 mio. dkk

  • Øget produktionshastigheden med op til 70% på anlæggene og reduceret omstillingstiden ved produktskift til et minimum

  • Fastholdelse af samme medarbejderstyrke i 10 år og samtidigt formået at engagere og udvikle medarbejderne, så de i dag ser positivt på den teknologiske udvikling i virksomheden

  • Udfaset ensidigt gentaget arbejde fordi det er overtaget af robotter. Medarbejderne bliver mindre nedslidte og har mere overskud. Tidligere var der en medarbejder til hver løfteopgave - nu kan en medarbejder betjene 5 anlæg samtidigt

  • Øget kvalitetssikring ved at etablere overvågning på cyklustider, overvågning på fejl samt overvågning på råvarebuffer, så høj oppetid og produktionsoptimering sikres.    

 

I Blaaholm håber vi DIRA’s dommerkomite vil udvælge Kjærgaard Paprør til Automatiseringsprisen og ønsker dem held og lykke.