Eksporten kan øges med innovativt produkt

Opgaven

Palle Kuntz, CEO i Danish Fibres, er særdeles innovativ og vil øge eksporten af deres produkter i hele verden. Han henvendte sig til Blaaholm for at få udviklet en tovlægger maskine. En gammel manuelt betjent maskine fra 1970'erne kunne ikke følge med efterspørgslen.
Danish Fibres har udviklet - som de eneste i verden - et system, hvor fibertovet pakkes i tovlæggeren i 4 x 5000 m fuld længde. Systemet sælges sammen med en Cutter maskine. På byggepladsen eller fabrikken behandles fibertovet i cutteren, og kan blandes direkte i betonen - betjent af én operatør i kontrolrummet. Hermed spares mange timers manuelt arbejde og dokumentationen er tilmed styrket.

Støtte fra Innovationsfonden

I Innovationsfonden er der penge at hente til innovative projekter som dette, så længe ideen er unik og produktet har forretningsmæssig potentiale. Danish Fibres søgte om midler til projektet og fik bevilget 33% af de samlede omkostninger. Det har givet dem blod på tanden, og flere innovative projekter ligger allerede klar i skuffen.

Processen

Palle Kuntz fortæller om processen: ”Der har været en god dialog med Blaaholms teknikere omkring udviklingen af tovlæggeren. Vi har optimeret maskinen fra 1970'erne til en innovativ 2017 model.

Samarbejdet

”Blaaholm A/S blev valgt som leverandør på baggrund af godt samarbejde og den kvalitet de leverer. Vi har maskiner, hvoraf nogle har mange år på bagen, og de kræver vedligehold til vores 24/5 produktion - og den opgave får vi løst af Blaaholms dygtige serviceteknikere" fortælller Palle Kuntz.


Hent casestorien som PDF >>

 

 

Fakta Boks

CEO Palle Kuntz

Danish Fibres A/S er en global leverandør af specialiserede polypropylenfiber produkter. De tilbyder fibrene i en høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris.


Med en hurtig og fleksibel produktionslinje producerer de polypropylenfibre til en lang række formål, herunder betonforstærkning og sprængstyring, brandbeskyttelse af tunneler, effektiv vand- og luftfiltrering m.fl. På baggrund af mere end 30 års erfaring tilbyder Danish Fibres omfattende know-how og det højeste kvalitetsniveau i produktionen. Således har de leveret byggefibre til nogle af verdens førende arkitektoniske og infrastrukturelle projekter fx.:

  • Heathrow Airport
  • National Museum of Quatar
  • Turning Torso i Malmø.